Peter Degn er bedst som en teknisk god midtbanespiller på Silkeborgs superligamandskab. Men det er ikke kun på fodboldbanen, at han godt kan lide at spille.
Peter Degn er også kendt for at gå meget på casino, hvilket blandt andet kostede ham pladsen på det danske U/21-landshold, da han under en træningslejr tog på Casino Munkebjerg med holdkammeraterne Allan K. Jensen og Jimmy Nielsen. Sidstnævnte har siden da haft tilnavnet ”Casino-Jimmy”.
I et interview med sporten.dk afslører Peter Degn, at han også har spillet for store summer på casinoet. Han bliver blandt andet spurgt om, hvad der er det største engangsbeløb, han har satset, hvortil han svarer:
- Det er 20.000 kroner på rouletten. Jeg vandt! I mine unge dage kom jeg meget på casino, men de sidste 4-5 år har jeg ikke rigtig været der. Jeg har en familie og to børn at se til nu, fortæller Peter Degn.

cules.dk











